7 ligaherrer i staden!

Aalborg Volley vs. Gentofte Volley
VolleyLiga herrer, lørdag d. 3. februar.
Resultat: 0 – 3 (13-25 / 15-25 / 15-25)

Denne lørdag var vores liga herrer i det københavnske for at spille volley.
Her var der tale om et opgør imellem ligaens suveræne tophold Gentofte Volley og bundskraberen Aalborg Volley. Grundet ferie samt skader blandt Aalborgtruppen, var det et noget spinkelt mandskab, der blev sendt i kamp.

Det var nemlig kun 7 mand, der havde meldt sig klar til denne kamp, og alle var derfor sikret en plads i startopstillingen.

Den tapre truppe bestod af følgende spillere:
Hæver: #1 – Poul Anker Christensen
Diagonal: #5 – Mads Peter Hilligsøe
Center: #2 – Nicolai Aarup & #7 Niels Pauli Rasmussen
Kanter: #8 – Jesper Skovmark & #10 Mikkel Skov
Libero: #3 – Kenneth Clausen

Holdet havde fået skarpe instrukser af holdets nye headcoach Tue Dyrvig Petersen som desværre ikke kunne være med denne dag.

1. Sæt starter godt ud og der bliver leveret en lang række gode boldaktioner. Der bliver slået aggressivt til boldene på de mange gode hævninger fra Poul Anker samt lukket godt ned ved nettet i form af gode bloks. Vi får derfor kæmpet os til en føring på 10-9. Herefter er det som om, at Gentofte skruer bissen på og strammer til. Vi taber desværre anden halvdel af sættet stort. Og vi må tage os til takke med et 13-25 nederlag.

2. Sæt minder meget om 1. Sæt. Vi er med til stillingen 10-10 på bagrund af gode angreb fra Mads Peter og Niels Pauli. Igen må vi se os total overrumplet resten af sættet og formår ikke at få kæmpet os op på mere end 15 point.

3. Sæt! Nu skulle det være! Nu skulle alle resterende kræfter i spil for at skabe spænding i kildeskovshallen. Gentofte havde dog udset den unge Jesper Skovmark som servemål og vi kommer hurtigt bagud med 6-1 og 17-6. Efter alle timeouts var blevet taget i brug var der kun den hårde måde tilbage! Alt skulle kæmpes hjem. Holdet samler de sidste kræfter og sætter gode point på kontoen. Det hele kulminere da den noget udsatte nye kant, Jesper Skovmark laver Gentoftes nr. 12 Anders Hartmann til weakmann da han voldblokkere ham i gulvet! Faktisk formoder holdet at vende 17-6 til 25-15, hvilket må siges at være acceptabelt med dagens smalle trup.

Dagens kamp blev brugt som træningskamp, da de to hold efter alt forventning mødes igen i kvartfinalen i starten af marts.

Dagens spiller blev den altid hårdt kæmpende Poul Anker, men han måtte dog kæmpe mod Jesper og Kenneth, som også spillede en brag af en kamp.

På lørdag d. 10. februar venter der en nye udfordring da rækkens pt. nr. 4 Ishøj Volley gæster Aalborg stadionhal.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *